Hvis korrekturlæsning er for kedeligt - Den endelige guide for de dovne
1) Brug Words stavekontrol.
Vælg fanen Gennemse og derefter Editor.
Herefter kan du ude til højre vælge Stavning, Grammatik m.m.
MS Word kan finde fejl i de fleste tekster og gør det lynhurtigt. De grammatiske rettelser kan fx dreje som om udsagnsord, som er bøjet forkert eller om brugen af korrekt køn (en eller et). Det manglende nutids-r er også en grammatisk brøler, som Word kan rette op på.
2) Undersøg, om du bruger hans og sin korrekt.
Eksempel:
Peter korrekturlæser sin tekst.
Her skal det være sin, fordi der er tale om Peters (egen) tekst og ikke én eller anden anden person.
Peter korrekturlæser hans tekst.
Denne sætning er som sådan ikke forkert, men den betyder noget andet: Peter korrekturlæser ikke sin egen tekst, men en anden persons.
3) Er alle egennavne skrevet med stort?
Det ser dumt ud, hvis du skriver dit navn med lille. Det gør det også, hvis du skriver gadenavne, byer og titler med lille. Den slags fejl opdager mange læsere. Korrekturlæsning skal fjerne den slags.
Selvom denne guide handler om den nemme vej til bedre tekster, skal det fremhæves, at professionel korrektur altid er bedre, fordi det tager alle fejl og gør dig opmærksom på din teksts styrker og svagheder. Når du skal vælge en god korrekturlæser, er uddannelse vigtigt.
Uddannelse inden for et specifikt fag, som for eksempel dansk (kandidat i dansk), spiller en afgørende rolle i evnen til at tilbyde en professionel og kvalitetsorienteret korrekturlæsningsservice. Korrekturlæsning er meget mere end blot at spotte kommafejl, stavefejl og grammatiske fejl; det indebærer en dybdegående forståelse af sproget, stilistiske nuancer og sammenhængen i teksten.
Her er nogle grunde til, at uddannelse er afgørende for at levere god og troværdig korrekturlæsning: Viden om grammatik og stilistik, forståelsen af de implicitte betydninger samt den overordnede forståelse af tekst og kontekst.